Analyser underlaget på en gravel-rute, før du tager afsted
60 % asfalt eller 70 % grusvej: forskellen forberedes inden afrejse, ikke når du opdager underlaget under hjulene.
Hvorfor underlaget betyder mere end selve ruten
I gravel kan to ruter med samme distance og stigning kræve helt forskelligt udstyr alt efter, hvad der er under hjulene. En rute med 80 % asfalt køres på smalle dæk med højt tryk; de samme kilometer på en stenet vej kræver brede dæk, lavt tryk og nogle gange et andet drivsystem. Underlaget kan ikke gættes på et klassisk kortbaggrund — det skal kontrolleres.
Hvad overfladedetektion viser
En importeret rute kan farvelægges efter det faktiske underlag, fordelt på otte kategorier: asfalt, brosten, komprimeret, grus, jord, græs, klippe og sand. Hver del af ruten får farven på det, den består af, ud fra eksisterende kortdata.
Detekteringen baseres på OpenStreetMap-data, leveret som kompakte vektortiles. Den afspejler, hvad kortlægningsfællesskabet har registreret i terrænet, ikke et generisk estimat.

📖 Trin for trin i brugsanvisningen: Underlag efter farve · underlagsbåndet under profilen
Et konkret læseeksempel
En rute med 86 % jord, 9 % grus og 5 % asfalt læses helt anderledes end en anden med 60 % asfalt og 40 % kompakt vej: den første kræver en gravel- eller MTB-cykel og brede dæk, den anden kan køres på en klassisk gravel, ja endda på landevej med semi-brede dæk. Den nøjagtige procentdel ændrer direkte svaret på spørgsmålet "hvilken cykel tager jeg?"
Gravel eller MTB: hvor går grænsen
En høj procentdel af jord eller klippe betyder ikke automatisk, at en gravel-cykel er ude af spillet — det afhænger også af hældningen på disse tekniske partier. En flad og rullevenlig jordvej køres fint på gravel; den samme overflade på en stejl og ujævn hældning hælder mere mod MTB. Derfor læses underlaget altid i kombination med stigning, aldrig isoleret.
Læs den procentvise fordeling
Til det farvelagte kort hører en signaturforklaring, der opsummerer fordelingen i procent — for eksempel 86 % jord, 9 % grus, 5 % ikke kortlagt. Det sidste tal fortjener opmærksomhed: en strækning, der ikke er kortlagt, er ikke nødvendigvis et problem, men den bør tjekkes på et satellitbillede, før du tager af sted, især hvis den udgør en stor del af ruten.
Kryds overflade og stigning
En høj grusprocent på en flad profil stiller ikke de samme spørgsmål som en høj jordprocent på en profil, der stiger kraftigt — den anden kombination slider mere på dæk og drivsystem. Guiden om læsning af højdeprofil beskriver, hvordan du spotter disse passager, før du krydser dem med underlaget.
Hvad det betyder for udstyret
Uden at give et universelt setup — hver cykel og praksis har sine vaner — orienterer resultatet konkrete valg: dækbredde, starttryk, tilstedeværelse af tubeless-indsatser, eller endda valg af en gravel-cykel frem for en landevejscykel, hvis andelen af ikke-asfalt overstiger en vis tærskel. Det er information, der bør tjekkes, før cyklen læsses i bilen, ikke bagefter.
Klar til at prøve det på dit eget spor?
Åbn GPX-editoren gratis →